Træning - Behandling og Rehabilitering

Professionel hjælp til din træning og rehabilitering.  Sammen Bygger vi Fundamentet for en stærkere Hverdag. 

 Om A1 Performance

A1 Performance er skabt med ét formål

At hjælpe dig med at blive stærkere, sundere og præstere bedre gennem en professionel og gennemtænkt tilgang.

Her arbejder jeg med hele mennesket.
Det betyder, at din træning bliver tilpasset din hverdag, dit niveau og dine mål, så det rent faktisk fungerer i praksis.

Med fokus på grundighed og høj faglighed får du et forløb, hvor der er styr på detaljerne – og hvor vi løbende justerer, så du udvikler dig og får resultater, der holder.

Uanset om dit mål er vægttab, øget styrke eller bedre performance, er mit fokus det samme:
at hjælpe dig fremad med en klar plan og en tilgang, der virker.



Træning

Træning er fundamentet.

Jeg arbejder primært med styrketræning, fordi det virker. 
Det gør dig stærkere, forbedrer din fysik og giver dig en krop, der kan holde til noget.

Uanset om du er ny eller har trænet før, bliver det tilpasset, så du udvikler dig – uden at det bliver tilfældigt eller useriøst.

Vægttab & sundhed

Hvis dit mål er vægttab, så handler det ikke om at spise mindst muligt og træne mest muligt.

Det handler om at finde en struktur, der fungerer i din hverdag.
Noget du kan holde – også når motivationen ikke er der.

Vi arbejder med en simpel og realistisk tilgang, så du både kan tabe dig og holde det bagefter.

Performance

Hvis du gerne vil tage din træning et skridt videre, arbejder vi også med performance.

Det kan være at blive stærkere, få bedre form eller bare have mere styr på din træning.
Du behøver ikke være atlet – men du skal være klar på at gøre en indsats.

Faglighed

Jeg er uddannet fysioterapeut og personlig træner.
Det betyder, at der er styr på, hvad vi laver. Din træning bliver tilpasset din krop, og vi justerer undervejs, hvis der er noget, der ikke spiller.

Jeg har flere års erfaring som personlig træner, hvor jeg har arbejdet med både styrke og vægttab.
Som fysioterapeut har jeg arbejdet med alt fra almindelige motionister til atleter – blandt andet som fysisk træner for et kvindehold i basketball (Falcon på Frederiksberg) og som fysioterapeut for HIK i 2. division.

Derudover har jeg haft min egen klinik på Østerbro, hvor jeg arbejdede med mennesker med længerevarende og kroniske skader.

Det betyder, at jeg ikke kun ser på din træning isoleret – jeg arbejder med hele dig.
Din krop, din hverdag og det, du gerne vil opnå.

Jeg er ikke den bedste, men jeg gør mit bedste



 

Træning med fokus på styrke, sundhed og langsigtede resultater.



For dig der vil tage din træning seriøst.